70 år i Frontlinjen

70 ÅR I FRONTLINJEN – en eksklusiv aften med Bjarne Christensen, Flemming Sloth Andersen og René Dahl Andersen. De tre tidligere politimænd med til sammen 7 årtier i tjenesten – med flere tusinde nætter på Vesterbro blandt kollegaer og kriminelle – har mangt og meget at berette om til eksklusiv foredragsaften. 

De tidligere politibetjente Bjarne Christensen, Flemming Sloth René (Choko) Dahl Andersen har for længst lagt våbnene. Nu griber de i stedet mikrofonen og deler ud af deres mange erfaringer og oplevelser fra deres sammenlagt 70 års arbejde i og omkring Københavns kriminelle underverden.

Bjarne Christensen var gadegeneral og gik forrest, når Christiania skulle ryddes. Flemming Sloth Andersen var den betjent, der blev synonym med 18. maj-urolighederne – og René (Choko) Dahl Andersen var politiets wonderboy. Narkotikabetjenten, der arbejdede undercover og endte med at blive fyret på forsiden.

Fra pistol til mikrofon

Alle tre har de tidligere skrevet populære bøger om deres tid med skilt, håndjern og pistol som arbejdsredskaber. Nu er det muligt at møde dem. Høre deres egne historier og den, de deler med hinanden – og ikke mindst stille dem de spørgsmål, som melder sig.

Til den eksklusive foredragsaften 70 ÅR I FRONTLINJEN holder hver af de tre tidligere betjente først hvert deres oplæg, og derefter vil der være mulighed for at stille spørgsmål til dem alle tre.


SPILLESTED:
SLAGELSE TEATER, Herrestræde 9, 4200 Slagelse
Praktisk information om spillestedet – klik her

TEATERBAREN:
Der er to barer på Slagelse Teater – én i foyeren og én i caféen under foyeren. Der er adgang via trappe eller elevator til caféen. Hvis der er spisning i forbindelse med et arrangement, foregår dette i caféen. Bestilling skal ske senest 2 dage før arrangementsdato på mad@sjteater.dk eller på tlf. 22 90 17 77 alle hverdage kl. 10-14. Maden leveres af Kok Amok.

Ved et skole/institutions-arrangement er I velkomne til at kontakte os, hvis I ønsker at spise madpakker før eller efter en forestilling.

  • Pris: 325 DKK
  • Sted: Slagelse Teater
  • Spilleperiode:

    18. marts 2026 19.00

  • Varighed: 120 min., inkl pause