Aladdin
Sommerteater under åben himmel – 2025
Aladdin – og LED-lampens ånd
Glæd dig til sommeren 2025, når Sjællands Teater præsenterer årets traditionsrige farce – en skør og skæv udgave af en klassiker. Denne gang kommer vi på et magisk eventyr med Aladdin i Holbæk Museums historiske og hyggelige museumsgård – under åben himmel.
Mød Aladdin – en fattig skræddersøn, der næppe ender som ”Danmarks Næste Tøjdesigner”. Til gengæld er han ”Naturens Muntre Søn” på evig jagt efter lykken – i det omfang hans ungdomssløvsind tillader det.
På sin vej møder han den kyniske og dog meget klimabevidste videnskabs- og troldmand Noureddin. Gennem dette møde kommer Aladdin i besiddelse af en magisk LED-lampe, som huser en alt andet end dårlig ånd(e)!
Hvordan al denne orientalske mystik ender med at sætte Aladdin i forbindelse med sultanens underskønne datter Gulnare, ja det skal være en overraskelse…
Kom og få en appelsin i turbanen og oplev en hylende morsom og energibesparende forestilling – i den helt rette ånd!
PS: Den GODE energi bliver der ikke sparet på!
Psst: Vores forestillinger i museumsgården bliver hurtigt udsolgte. Vores bedste råd er at være i god tid med at købe billetter – altså rigtig god tid!
Manuskript: Rasmus Krogsgaard Instruktør: Jeanne Boel Scenograf: Kirsten Brink Komponist/arrangør: Lars Fjeldmose Medvirkende: Brian Kristensen, Jacob Weble, Maria la Cour, Mette Marckmann, Lars Fjeldmose Ensemble: Elever fra 3. årgang Holbæk Drama College Illustrator: Adam O. Produceret af: Sjællands Teater
MEDVIRKENDE
SPILLESTED:
HOLBÆK MUSEUMSGÅRD, Klosterstræde 16, 4300 Holbæk
Forestillingen spiller udendørs med opstillede stole til publikum. Alle pladser er unummerede.
Praktisk information om spillestedet – klik her
PORTEN ÅBNER:
Hverdage: Forestilling kl. 19.00 – Porten åbner kl. 17.30
Lørdag: Forestilling kl. 15.00 – Porten åbner kl. 14.00
Lørdag: Forestilling kl. 19.00 – Porten åbner kl.17.30
Søndag: Forestilling kl. 12.00 – Porten åbner kl. 11.00
Søndag: Forestilling kl. 15.00 – Porten åbner kl. 14.00
PRAKTISK
Der er unummererede pladser, med opstillede stole, i Museumsgården. Du er velkommen til at lægge et tæppe eller andet på din stol, når du ankommer til gården. Man kan ikke reservere pladser på forhånd.
VEJRET
Det danske vejr kan være omskifteligt, det er derfor en god idé at klæde sig på, så man er forberedt på lidt af hvert. Det kan blive køligt ud på aftenen, så medbring en varm trøje/jakke og et tæppe. Regntøj, regnslag o.l. er også godt at have i tasken. Bemærk! Lad paraplyen blive hjemme – den tager udsynet fra dem, der sidder bagved.
Evt. aflysning. Som udgangspunkt gennemfører vi alle planlagte forestillinger. Aflysninger kan dog forekomme, hvis vejret bliver så slemt, at det er til fare for de medvirkendes sikkerhed. Vi aflyser ikke pga. en smule regn. Ved kraftige byger, kan forestillingen blive midlertidigt afbrudt. I tilfælde af aflysning, bliver alle, der har købt billet, kontaktet direkte.
Se med i videoen med gode råd til udendørs sommerteater
TAPAS I MUSEUMSGÅRDEN:
Du kan tilkøbe tapasbox sammen med dine billetter og nyde maden i den skønne museumsgård inden forestillingen (undtagen til forestillinger lørdag kl. 15 og søndage). Tapasboxen består af forskellige små lækre retter og er sammensat af SuRi. Af hensyn til de mange bestillinger er det desværre ikke muligt at lave om i menuen, tage højde for allergener eller udskifte råvarer.
Klik på knappen: KØB SPISNING. (Du kan bestille Tapasboxen frem til kl. 12 dagen før forestillingen). Bemærk: Der et begrænset antal tapasboxe til hver forestilling.
Pris 165 kr. pr. person.
MENU TAPASBOX (offentliggøres senere):
OBS: Det er ikke tilladt at medbringe egen mad og drikke.
- Priser: 115 - 245 DKK
- Sted: Holbæk Museum
-
Spilleperiode:
7. - 31. August 2025
Se spilletider - Alder: Voksen
- Varighed: 120 min. inkl. pause
-
Gratis med:
2025-26