Sjællands Teater, Alle gode ting

Alle Gode Ting


En livsbekræftende og hjertevarm monolog fyldt med humor

ALLE GODE TING er en episk forestilling fortalt af en mand, der er vokset op med en depressiv mor.

Igennem forestillingen fortæller han, hvordan han som barn, efter moderens første selvmordsforsøg, begynder at skrive en liste over alle gode ting i verden. Meningen var, at denne liste skulle hjælpe moderen ud af hendes depression.

Efterhånden som listen udvikler sig, spiller den en større og større rolle i hans liv. Den indeholder alt mellem himmel og jord. Fra “Kung-fu-is” og “Solskin” til “Alle Star Trek-film med lige numre” og “At forelske sig”. Hans første mål er 1000 ting. Så 2.000. Til slut ender han med at have en liste med 1.000.000 gode ting. Ting, der alle gør livet værd at leve.

Den anmelderroste ALLE GODE TING er trods sit mørke udgangspunkt en humoristisk, livsbekræftende og hjertevarm forestilling om noget så umorsomt som depression og selvmord.

Medvirkende: Thomas C. Rønne Dramatiker: Duncan Macmillan Bearbejdelse: Nikolaj Mineka og Klaus Andersen Instruktion: Nikolaj Mineka Lyddesign: Johannes Smed


SPILLESTED:
HOLBÆK TEATER, Vimmelskaftet 27, 4300 Holbæk

TEATERCAFÉEN:
I TeaterCaféen finder du et udvalgt af øl, vin og vand, god kaffe og the samt lidt sødt & salt. Hvis der er pause i forestillingen, kan du med fordel bestille til pausen allerede, når du kommer. Så kan du springe køen over og hygge dig i pausen.

  • Priser: 85 - 215 DKK
  • Sted: Holbæk Teater
  • Spilleperiode:

    16. Maj 2024 19.30

  • Alder: Ung/Voksen
  • Varighed: 70 min. ingen pause
  • Gratis med:

    2023-24