Bloody Moon

Bloody Moon – en farverig og fabelagtig fejring af livet i al sin pragt med smukke kostumer, livlig dans og gakket humor.

BLOODY MOON er en vild, underholdende og sprudlende danseforestilling fyldt med humor og sensualitet. Her danser en gruppe deres sidste dans, mens de omfavner livet i al dets pragt. De er bevidste om livets slutning og rammes af en svimmelhed modafgrunden.

BLOODY MOON er inspireret af den franske tænker George Batailles berømte værk om begær, erotik, løssluppenhed og galskab, og den er Dansk Danseteaters nye kunstneriske leder Marina Mascarells første verdenspremiere til Dansk Danseteater. Mascarell har skabt værker for de allerstørste dansekompagnier i verden, og nu kan publikum endelig opleve hende og kompagniets dansere i smuk forening.

EN LÆKKERBISKEN AF FARVERIGE TABLEAUE

BLOODY MOON er et festfyrværkeri ind i ekstasen og menneskets dyriske sider med referencer til antikkens guddomme, commedia del arte-traditionen og Instagram-æraen, hvor alle jagter det hotte insta moment. Danserne på scenen giver blandt andet krop til frugtbarhedsguden Dionysos’ princip om nydelse, overdrevenhed, uorden, overtrædelse, leg, fest og ekstase. Og det er med både galskab og glimt i øjet.

BLONDER ER BLOODY HOT

Forestillingen er visuelt imponerende med legesyge, dyb-grønne kreationer, blodrøde blonder og lilla tyl, som på overraskende og komisk vis integreres som en del af koreografien. Musikken er rytmisk og levende med percussion samples af percussionstjernen Uffe Savery fra Safri Duo, og forestillingen danses på et smukt dekoreret scenegulv skabt af Marina Mascarell og kompagniets dansere selv.

BLOODY MOON er uden tvivl en forestilling, som spreder glæde og livslyst.

Gæstespil af Dansk Danseteater – støttet af Statens Kunstfond

Instruktion: Marina Mascarell Koreografi: Marina Mascarell i samarbejdet med Jessica Lyall, Lukas Hartvig-Moller, Merete Hersvik, Bradley Waller, Lúa Mayenco Cardenal, Kristin Bjerkestrand, Leticia Silva, Yi-Shao, Amancio Gonzalez & Wolf Govaerts, Lola Potiron, Luca Tomaselli Lysdesign: Andreas Buhl Prøveleder: Patricia Pawlik Scenografi: I samarbejde med kompagniets dansere Kostumedesign: Nina Botkay Kostumier: Maria Ipsen Musik:  Yamila Rios Medvirkende: Jessica Lyall, Lukas Hartvig-Moller, Bradley Waller, Leticia Silva, Yi-Shao, Amancio Gonzalez & Wolf Govaerts, Lola Potiron, Luca Tomaselli, Nicky Daniels Lysdesign: Andreas Buhl Percussion samples og recordings: Uffe Savery Produceret af Dansk Danseteater


SPILLESTED:
HOLBÆK TEATER, Vimmelskaftet 27, 4300 Holbæk
Praktisk information om spillestedet – klik her

TEATERCAFÉEN:
I TeaterCaféen finder du et udvalg af øl, vin og vand, god kaffe og the samt lidt sødt & salt. Hvis der er pause i forestillingen, kan du med fordel bestille til pausen, allerede når du kommer. Så kan du springe køen over og hygge dig i pausen.

NYD LÆKKER TEATER-TAPAS INDEN FORESTILLINGEN:
Få en god start på aftenen, og nyd teater-tapas fra restaurant SuRi i vores hyggelige TeaterCafé inden forestillingen. Teater-Tapas tilkøbes sammen med din billet og skal bestilles SENEST kl. 12 dagen før forestillingen. Klik på knappen “Køb Spisning”.

  • Priser: 115 - 245 DKK
  • Sted: Holbæk Teater
  • Spilleperiode:

    29. september 2025 19.30

  • Varighed: 60 min., ingen pause
  • Gratis med:

    2025-26