Crescendo

CRESCENDO – Årets forestilling med eleverne på Holbæk Drama Colleges 2. årgang

Den årlige, traditionsrige forestilling produceret af Sjællands Teater med elever fra Holbæk Drama College er for første gang nogensinde en teaterkoncert – med et ganske særligt musikalsk tema.

Der er en første gang for alting. Og det gælder i den grad for denne sæsons Holbæk Drama College-forestilling, hvor eleverne på anden årgang traditionen tro får deres debut i en af Sjællands Teater professionelt produceret forestilling. Denne gang indtager hele otte elever, fem piger og tre drenge, scenen. Deres forestilling får navnet CRESCENDO og vil for første gang nogensinde være en teaterkoncert med – mere eller for nogen måske mindre – velkendte sange.

SÆRLIG DEBUT

Til gengæld byder årets forestilling også på anden særlig debut. Denne sæson baseres forestillingen på et nyskrevet manuskript af en tidligere dimitteret elev fra Holbæk Drama College. Den nye manuskriptforfatter udvælges på baggrund af bedste pitch til historien, der har den bundne opgave, at temaet skal være krig ud fra et børn- og ungeperspektiv. Og at der skal indgå 12-14 sange eller eventuelt musikalske potpourrier udvalgt ud fra den særlige tematik. Sangene må ikke være nyskrevne førstegangsopførelser. Det skal være allerede offentliggjorte, velkendte sange – oversatte eller på originalsprog. Så der burde være mulighed for, at publikum i salen også kan nynne med til CRESCENDO.

Forestillingen opføres først i Teatret Fair Plays intime sal og siden også i den store teatersal på Holbæk Teater – og imellem de to opførelser spiller CRESCENDO som altid ude på turné for 7., 8. og 9. klasserne på flere af Holbæk Kommunes skoler.

Manuskript: Tidligere dimitteret Holbæk Drama College-elev Instruktion: Robert Parr Kapelmester og musikalsk arrangør: Jan Overgaard   Medvirkende: Alberte Fabrin Jespersen, Amalie Gram Davidsen, Clara Holmquist, Josefine Stiil Gottlob, Josefine Elisa Falck Smedegaard Hansen, Marcus Næsby, Matteo Hingelberg Battain, Erik Frydland-Raun. Plakat: Asako Kido Parr Produceret af Holbæk Drama Colleges 2. årgang og Sjællands Teater


SPILLESTED:
TEATRET FAIR PLAY, Borchsvej 3, 4300 Holbæk
Praktisk information om spillestedet – klik her

TEATERBAREN
Baren åbner 30 min. før forestillingsstart. Her kan du købe kaffe, te, sodavand, juice, øl og vin, som kan nydes før eller efter forestillingerne.

  • Pris: 100 DKK
  • Sted: Teatret Fair Play, Holbæk
  • Spilleperiode:

    21. februar 2026 16.00

  • Alder: 12-20 år
  • Gratis med:

    2025-26