Det begynder at blive koldt om fødderne…

DET BEGYNDER AT BLIVE KOLDT OM FØDDERNE er en anmelderrost monolog fuld af lune og underfundighed om livets sidste kapitler, når vennerne begynder at blive færre.

Et par spritnye sneakers og venner, der pludselig begynder at forsvinde, får en mand til at tage livtag med de store spørgsmål i livets efterår med lun og underfundig galgenhumor.

Han er en mand, der gennem hele sit lange liv har været tilsmilet af forsynet. Ud over et par aldersbetingede småskavanker føler han sig stadig rimelig rask og rørig, så han har ikke tidligere skænket livets afslutning mange tanker.

Men inden for det seneste år er tre af hans jævnaldrende, nære venner døde. Den ene efter langvarig sygdom, den anden faldt pludselig om, den tredje skød sig af uransagelige grunde en kugle for panden.

Disse triste begivenheder sammenholdt med det faktum, at tidsskriftet Ældresagen er begyndt at dumpe ind gennem mandens brevsprække, har bevirket, at han føler et stigende behov for at forholde sig til den kendsgerning, at også han skal dø inden for en overskuelig fremtid.

Ganske vist har han ikke en formodet udløbsdato at bekymre sig om, som det var tilfældet med hans kræftsyge ven; men det er dog gået op for ham, at han befinder sig i sit livs efterår……. for det begynder at blive koldt om fødderne, og han ligger ofte vågen om natten.

HANS RØNNE

Hans Rønne står alene på scenen med til sin velkendte underfundige humor i anmelderdarlingen DET BEGYNDER AT BLIVE KOLDT OM FØDDERNE, som han også selv har skrevet med inspiration i de mange tanke, tre nære venners dødsfald vækkede i ham.

Gæstespil af Teatret

Manuskript: Hans Rønne Instruktion: Lars Knutzon Scenografi: Gitte Baastrup Medvirkende: Hans Rønne Lys & teknik: Poul Jepsen Produceret af Teatret

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – KRISTELIGT DAGBLAD
”Hans Rønne er en gudsbenådet forfatter og fortæller, og han holder vores øjne og ører spidse i samtlige 70 minutter med intet andet end ord og præcist kropssprog. Han åbner sit sentimentale sind op til frit skue for publikum og blænder af med nøje afstemt galgenhumor, der får os til at grine højt og længe…”

INFORMATION
”DET BEGYNDER AT BLIVE KOLD OM FØDDERNE er lidt som at få et kram af en god ven. Forestillingen giver varme og skaber rum for latter midt i svære emner, som på intet tidspunkt bliver for hårde.”

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – AARHUS STIFTSTIDENDE
”Nærværende, munter og intenst. I en perlerække af situationsspil, som er dejligt ikke-forhastede. Som giver plads til latter, følelser og eftertanke. […] Du bliver berørt og beriget.”


SPILLESTED:
HOLBÆK TEATER, Vimmelskaftet 27, 4300 Holbæk
Praktisk information om spillestedet – klik her

TEATERCAFÉEN:
I TeaterCaféen finder du et udvalg af øl, vin og vand, god kaffe og the samt lidt sødt & salt. Hvis der er pause i forestillingen, kan du med fordel bestille til pausen, allerede når du kommer. Så kan du springe køen over og hygge dig i pausen.

NYD LÆKKER TEATER-TAPAS INDEN FORESTILLINGEN:
Få en god start på aftenen, og nyd teater-tapas fra restaurant SuRi i vores hyggelige TeaterCafé inden forestillingen. Teater-Tapas tilkøbes sammen med din billet og skal bestilles SENEST kl. 12 dagen før forestillingen. Klik på knappen “Køb Spisning”.

  • Priser: 115 - 245 DKK
  • Sted: Holbæk Teater
  • Spilleperiode:

    23. oktober 2025 19.30

  • Varighed: 75 min., ingen pause
  • Gratis med:

    2025-26