
Eva Jin på Månen
Eva Jin har altid dyrket at være noget særligt. En særling. Og nu er hun med sit allerførste soloshow klar til at tage publikum med ind i sit særlige univers – der er helt på månen.
For Eva Jin har det altid været en dyd at være anderledes. Og hun har bevidst prøvet at skille sig ud – med stil. Om det er lykkedes? Det må være op til den enkelte at vurdere. Under omstændigheder gør Eva det nu til sin fornemmeste opgave at lave et anderledes comedyshow. Et helt og aldeles sjovt et af slagsen.
Med sin akavede tilgang til livet fremstiller Eva Jin verdenen, sådan som hun selv oplever den. For hvordan oplever man verdenen, når man altid har været lidt ved siden af og dyrket det akavede; det skøre? Det forsøger Eva at give svaret på i sit første soloshow: EVA JIN PÅ MÅNEN.
Eva har siden Zulu Comedy Galla 2020 været på en lang rejse gennem skuespil, sketches og tv-programmer. Men først og fremmest er hun standupkomiker og har dyrket standup-genren de sidste mange år. Det er derfor med lige dele spænding og glæde, at Eva Jin nu optræder med sit allerførste soloshow. Det bliver med garanti sjovt, skørt og… Helt på månen!
SPILLESTED:
SLAGELSE TEATER, Herrestræde 9, 4200 Slagelse
Praktisk information om spillestedet – klik her
TEATERBAREN:
Der er to barer på Slagelse Teater – én i foyeren og én i caféen under foyeren. Der er adgang via trappe eller elevator til caféen. Hvis der er spisning i forbindelse med et arrangement, foregår dette i caféen. Bestilling skal ske senest 2 dage før arrangementsdato på mad@sjteater.dk eller på tlf. 22 90 17 77 alle hverdage kl. 10-14. Maden leveres af Kok Amok.
Ved et skole/institutions-arrangement er I velkomne til at kontakte os, hvis I ønsker at spise madpakker før eller efter en forestilling.
- Pris: 260 DKK
- Sted: Slagelse Teater
-
Spilleperiode:
14. marts 2026 20.30
- Alder: Anbefalet fra 15 år