Juhu det er regnvejr, Sjællands Teater

Juhu – Det er regnvejr

En ordløs forestilling for de små – Juhu Det er regnvejr

Vi kender det alle sammen; hverdagens rutiner med de mindste i familien bliver til de vildeste kriser. Spisning, putning, vækning, aflevering og tandbørstning er bare ikke altid en leg. 

Det gør Sofie Pallesen noget ved i stomp- og danseforestillingen JUHU DET ER REGNVEJR, hvor hun med sit suveræne kropssprog og talent for komik giver både børn og forældre et helt nyt perspektiv på hverdagen.

NEJ bliver til JA, SUR bliver til GLAD og MØRKE bliver til LYS, og det bliver pludselig meget sjovere at børste tænder. Når vi kilder fantasien lidt under tæerne og krydrer hverdagen med dans og musik, så bliver det heldigvis meget nemmere at rumme alle modsætningerne.  

JUHU det er regnvejr er en lille poetisk komikboble om hverdagen og dens magi. En stor oplevelse for hele familien – også de større børn. 

Gæstespil af Teater Baglandet

Medvirkende: Sofie Pallesen Instruktør: Solveig Weinkouff Ide: Pallesen & Weinkouff Komponist: Sune Skuldbøl Vraa Foto: Inge Hülsen Produceret af Teater Baglandet


SPILLESTED:
TEATRET FAIR PLAY, Borchsvej 3, 4300 Holbæk
Praktisk information om spillestedet – klik her

TEATERBAREN
Baren åbner 30 min. før forestillingsstart. Her kan du købe kaffe, te, sodavand, juice, øl og vin, som kan nydes før eller efter forestillingerne.

  • Priser: 65 - 135 DKK
  • Sted: Teatret Fair Play
  • Spilleperiode:

    7. December 2024 11.00

  • Alder: Fra 3-8 år
  • Varighed: 30 min., ingen pause
  • Gratis med:

    2024-25