Lilith, Sjællands Teater

Lilith – Verdens første kvinde

Banebrydende musikalsk performance i forestilling Lilith

Lilith – Adams første kone er ifølge flere skabelsesmyter skabt af dynd og slam. Hun nægtede at underlægge sig Adam, trodsede Gud og blev smidt ud af Paradisets Have. I et syret David Lynch univers føres vi ind i myten om dæmonen, hundjævlen – den ultimative slemme pige, som på en og samme tid er enhver mands drøm og skrækscenarie. 

Inspireret af den gamle myte har Livingstones Kabinet skabt en moderne, højaktuel forestilling om kvinder, køn, magt og ligestilling. En fortælling der udfordrer de patriarkalske tankegange og gennemtrænger mænds såvel som kvinders tanker og handlinger.

Lilith – verdens første kvinde er med sin sanselige æstetik, smukke lysdesign og skønne kostumer, ledsaget af nykomponeret live musik, forførende, fræk og overraskende. En forestilling der appellerer til både unge og ældre og spillede for udsolgte sale på Bådteatret i 2023. 

Gæstespil af Livingstones Kabinet. Arrangeret af Holbæk Musik- & Teaterforening


Medvirkende: Amia Miang, Kristina Sørensen Ougaard, Pete Livingstone Iscenesættelse: Nina Kareis Tekster: Kareis & Livingstone, Betty Jean Newsome, Bibelen, Andrea Rita Dworkin, Elliot Rodger Koreograf: Adelaide Bentzon Komponist: Pete Livingstone Foto: Miklos Szabo Produceret af Livingstones Kabinet

★★★★★ – Sceneblog
★★★★★ – Iscene
★★★★ – Politiken
★★★★ – Kulturbunkeen
★★★★ – CphCulture
★★★★ – Kulturkupeen
★★★★ – POV Internationalt
★★★★ – Frederiksborg Amts Avis


SPILLESTED:
HOLBÆK TEATER, Vimmelskaftet 27, 4300 Holbæk
Praktisk information om spillestedet – klik her

TEATERCAFÉEN:
I TeaterCaféen finder du et udvalg af øl, vin og vand, god kaffe og the samt lidt sødt & salt. Hvis der er pause i forestillingen, kan du med fordel bestille til pausen allerede, når du kommer. Så kan du springe køen over og hygge dig i pausen.

NYD LÆKKER TEATER-TAPAS INDEN FORESTILLINGEN:
Få en god start på aftenen, og nyd teater-tapas fra restaurant SuRi i vores hyggelige TeaterCafé inden forestillingen. Teater-Tapas tilkøbes sammen med din billet og skal bestilles SENEST kl. 12 dagen før forestillingen. Klik på knappen “Køb Spisning”.

  • Priser: 95 - 215 DKK
  • Sted: Holbæk Teater
  • Spilleperiode:

    24. Marts 2025 19.30

  • Alder: Ung/Voksen
  • Varighed: 60 min., ingen pause
  • Gratis med:

    2024-25

  • Arrangeret af: