
Høj Sol Over Aarhus
HØJ SOL OVER AARHUS er en varm, kærlig og medrivende hyldest til musikken, der strømmede ud fra landets næststørste by under dens musikalske guldalderæra i 1980’ernes.
Omdrejningspunktet i HØJ SOL OVER AARHUS er ”miraklet i Århus”. Den musikalske fortælling om de år, hvor den aarhusianske musikscene satte dagsordenen i hele landet, og der stod “Århus” på alt og det hele. Selv fodbold! Det er fortællingen om, hvordan Århus overhalede København og blev Danmarks musikhovedstad – og hvad der siden skete, da byen forsvandt fra hitlisterne efter 90’ernes introduktion af nye musikgenrer. Med andre ord: En nærmest klassisk fortælling om storhed og fald.
I HØJ SOL OVER AARHUS kan der opleves 40 af de største og mest elskede hits fra blandt andre TV-2, Gnags, Anne Linnet, Lis Sørensen, Thomas Helmig, Lars H.U.G og mange flere. Det bliver en aften, der både vil berøre og begejstre – og uden tvivl ende med, at alle vil med ”hjem til Århus”.
Gæstespil af MusicalDanmark
Arrangeret af Holbæk Musik- & Teaterforening
Idé, koncept, manus og produktion: Michael Bentholm Iscenesættelse: Peter Friis Kapelmester & musikalsk arrangør: Niels Rahbech Musikere: Niels Rahbech (keyboards), Michael Vestbo (guitarer), Lars Wagner (trommer) & Joakim Øster (bas) Medvirkende: Jonas Rasmussen, Morten Bytofte, Lucas Hoang, Anne Kraglund, Lene Nørrelykke & Anne Sofie Steen Lys- og scenedesign: Kristoffer Nielsen Lyddesign: Kristian Kühnel Produceret af MusicalDanmark
SPILLESTED:
HOLBÆK TEATER, Vimmelskaftet 27, 4300 Holbæk
Praktisk information om spillestedet – klik her
TEATERCAFÉEN:
I TeaterCaféen finder du et udvalg af øl, vin og vand, god kaffe og the samt lidt sødt & salt. Hvis der er pause i forestillingen, kan du med fordel bestille til pausen, allerede når du kommer. Så kan du springe køen over og hygge dig i pausen.
Ved et skole/institutions-arrangement er I velkomne til at kontakte os, hvis I ønsker at spise madpakker før eller efter en forestilling.
NYD LÆKKER TEATER-TAPAS INDEN FORESTILLINGEN:
Få en god start på aftenen og nyd teater-tapas i vores hyggelige TeaterCafé inden forestillingen. Teater-Tapas er sammensat af restaurant SuRi og består af forskellige små retter, baseret på lokale råvarer i sæsonen. Tapas tilkøbes sammen med din billet og skal bestilles SENEST kl. 12 dagen før forestillingen. Klik på knappen “Køb Spisning”.
Tapasretterne skiftes ud ca. hver anden måned, så de passer til årstiden. Det er desværre ikke muligt at lave om i menuen, udskifte råvarer eller tage højde for allergener.
- Priser: 95 - 290 DKK
- Sted: Holbæk Teater
-
Spilleperiode:
5. marts 2026 19.30
- Varighed: 120 min., inkl. pause
-
Gratis med:
2025-26
-
Arrangeret af: