Sjællands Teater – Danmarks største egnsteater

Sjællands Teater skaber teater til hele livet – for små og store – børn, unge og voksne! 

Vi har til huse i både Holbæk og Slagelse kommuner, og vores børne- og ungdomsafdeling turnerer i hele landet. Oplev musikalske familieforestillinger, spændende dramer, sommerteater under åben himmel, samfundsdebatterende ungdomsforestillinger, børneteater i øjenhøjde, comedy, shows, foredrag og udvalgte gæstespil fra andre teatre.

Sjællands Teater blev en realitet den 1. januar 2021 som en fusion mellem Holbæk Teater og Teatret Fair Play og en indgåelse af egnsteateraftale med både Holbæk og Slagelse kommuner. Vi spiller i hele regionen og turnerer over hele landet. Desuden har vi et tæt samarbejde med Holbæk Musik- & Teaterforening.

Sjællands Teater kan i dag kalde sig Danmarks største egnsteater med ca. 12 egenproduktioner om året foruden undervisningsforløb, gæstespil, stand-up og meget mere – i alt mere end 150 arrangementer årligt!

Sjællands Teater er en selvejende institution, der beskæftiger ca. 20 fastansatte medarbejdere, to elever og et skiftende antal freelance-medarbejdere og scenekunstnere. Det årlige budget er på ca. 16 millioner kroner.

Sjællands Teater producerer og præsenterer iscenesatte oplevelser af højeste kvalitet til alle gennem hele livet. Vi ønsker at præsentere publikum for scenekunsten og dens mangfoldige udtryksformer. Du kan møde det, du allerede kender, OG du kan blive overrasket på ny.

Dit lokale teater – på hele Sjælland!


Vedtægter, regnskab og aftaler
Sjællands Teater er en selvejende institution, der blev etableret pr. 1. januar 2021 og har status af egnsteater for hhv. Holbæk- og Slagelse kommune. Du kan læse om teatrets aftale og forpligtelser som egnsteater samt se Sjællands Teaters vedtægter og regnskaber.

Læs mere i Teaterloven på retsinformation.dk


Retningslinjer for premiereinvitationer til politikere m.fl. Læs mere her