VI SKAL GØRE DET IGEN
Alle – små som store – kender de helt særlige øjeblikke, som man ønsker, aldrig vil ende.
Sneboldkampe, kælketure, forårsmadpakker i solskinnet, mens alt springer ud, vild leg på byggelegepladsen og lyden af gummistøvler i tørre blade. En forestilling om de helt særlige øjeblikke, som man ønsker, aldrig vil ende.
VI SKAL GØRE DET IGEN foregår i et legende univers, der hylder disse særlige øjeblikke, som pludselig opstår i hverdagens trummerum. Det er en forestilling for børnehavebørn – og det er netop fortællingen om et barns liv i børnehaven. Om den store glæde i de små intense hverdagsoplevelser. Om hvor vidunderligt det er at glæde sig til at komme i skole, og hvor svært det er at give slip på den verden, man kender.
Gæstespil af Teater MY
Forestillingen er støttet af Statens Kunstfond.
Tekst: Mette Rosleff & Nina Kareis Instruktion: Nina Kareis Livingstone Scenografi, dukker & objekter: Sigurd Dissing Dukkekonsulent: Bjarne Sandborg Komponist: Sophus Dræby i samarbejde med Pete Livingstone Medvirkende: Mette Rosleff & Jakob Kirkegaard Lysdesign: Morten Ladefoged Lyd & teknik: Morten Laursen Værksted: William Højberg Systue: Pille Behrendt Illustration: Tanja Eijgendaal Fotos: André Andersen Produceret af Teater MY
ANMELDELSER
★★★★
”En helstøbt iscenesættelse der med nedslag i børnehavelivet vækker genkendelse og fascination hos målgruppen.” Trine Wøldiche, Iscene
”En overgangsfortælling om, hvor meget gentagelser og det kendte betyder for en 6-årig, og hvor vanskeligt det kan være at give slip på det kendte for at begive sig ind i noget næsten fuldstændigt nyt.” Kirsten Dahl, Teateravisen
SPILLESTED:
TEATRET FAIR PLAY, Borchsvej 3, 4300 Holbæk
Praktisk information om spillestedet – klik her
TEATERBAREN
Baren åbner 30 min. før forestillingsstart. Her kan du købe kaffe, te, sodavand, juice, øl og vin, som kan nydes før eller efter forestillingerne.
Ved et skole/institutions-arrangement er I velkomne til at kontakte os, hvis I ønsker at spise madpakker før eller efter en forestilling.
- Priser: 75 - 145 DKK
- Sted: Teatret Fair Play, Holbæk
-
Spilleperiode:
28. februar 2027 11.00
- Alder: Fra 3-7 år
- Varighed: 35 min., ingen pause
-
Gratis med:
2026-27