Jakob Thrane
Jakob Thrane finder med sit nye comedyshow de største grin i de mindste øjeblikke fra hverdagen, hvor livet måske er løbet en lille smule fra ham.
Jakob Thrane har nogle gange en følelse af, at alle andre har fået udleveret en manual til livet, som han selv har glemt at hente i pakkeshoppen. Nye ord opstår, teknologien bliver klogere, og uskrevne regler ændrer sig konstant.
I sit nye comedyshow STÅR BARE OG BLOMSTRER tager Jakob Thrane derfor publikum med ind i de øjeblikke, hvor man pludselig opdager, at verden måske er løbet en lille smule fra én. Når man svarer forkert på ungdommens slang. Når man får hold i ryggen af at nyse. Eller når man står til hundetræning og kommer til at behandle en pensionist som en golden retriever.
STÅR BARE OG BLOMSTRER er et show om at forsøge at følge med i en verden, der hele tiden forandrer sig. Om at føle sig lidt malplaceret, lidt bagefter og alligevel opdage, at man måske ikke er den eneste.
SELVIRONISK OG SKARP
Med sit karakteristiske mix af selvironiske historier og skarpe observationer viser Jakob Thrane, at de største grin ofte gemmer sig i de mindste øjeblikke. Han er en af de mest moderne og markante stemmer i dansk comedy. Ud over at levere stærk standup har han også opnået stor gennemslagskraft på sociale medier.
Mange kender ham også fra TV-succesen Stormester og hans populære onemanshows HURTIG og SART. Med sidste nævnte show, SART, skrev Jakob Thrane sig samtidig ind i dansk comedyhistorie med landets første filmatiserede onemanshow. Nu er han klar med sit tredje onemanshow, STÅR BARE OG BLOMSTRER, hvor han endnu en gang omsætter hverdagens små øjeblikke til store grin.
SPILLESTED:
SLAGELSE TEATER, Herrestræde 9, 4200 Slagelse
Praktisk information om spillestedet – klik her
TEATERBAREN:
Der er to barer på Slagelse Teater – én i foyeren og én i caféen under foyeren. Der er adgang via trappe eller elevator til caféen.
SPISNING PÅ TEATRET:
Hvis der er spisning i forbindelse med et arrangement, foregår dette i caféen. Maden kan tilkøbes sammen med din billet. Bestillingen skal ske senest 2 dage før. Klik på knappen “Køb Spisning”. Her ser du også menuen.
Du kan også bestille mad ved at skrive til mad@sjteater.dk eller på tlf. 22 90 17 77 alle hverdage kl. 10-14 – også senest 2 dage før arrangementsdato. Se menu her (menuen opdateres hvert kvartal).
Ved et skole/institutions-arrangement er I velkomne til at kontakte os, hvis I ønsker at spise madpakker før eller efter en forestilling.
- Pris: 285 DKK
- Sted: Slagelse Teater
-
Spilleperiode:
18. september 2027 18.00
- Alder: Anbefalet fra 15 år