GUD BEVARE DANMARK

GUD BEVARE DANMARK er en rå, musikalsk teaterforestilling om racisme, loyalitet og identitet, når man føler sig splittet mellem to kulturer.

Det er de store – de svære – spørgsmål, som gæstespillet GUD BEVARE DANMARK af Aiwa Aiwa fra Gellerup stiller: Hvem er du, når samfundet siger, du ikke hører til? Ikke blot til lyst. Ikke for at underholde, men som en nødvendighed, der smadrer illusioner.

GUD BEVARE DANMARK er fortællingen om Mansur og hans rejse fra barn til voksen i et Danmark, der både favner og frastøder. Som søn af palæstinensiske forældre kæmper han for at finde sin plads mellem to verdener. Mansurs historie væves sammen med aktuelle begivenheder, der ryster hans fundament og tvinger ham til at konfrontere spørgsmål om loyalitet, tro og nationalitet.

Et før og et efter

Den rå fortælling er tilsat musik – og nogle passager rappes, for fortiden fornægter sig ikke hos Chadi Abdul Karim. Han har både skrevet, iscenesat og spiller selv Mansur i GUD BEVARE DANMARK. Han kom selv som 9-årig til Danmark, hvor han voksede op i Gellerup. Og før han slog sig ind på scenekunsten, var han rapper. I Aarhus V-rapgruppen Alzheimer Klinikken sammen med L.O.C. tilbage i 90’erne.

Men Chadi Abdul Karim giver mere end blot en stærk forestilling. Med til hver opførelse af GUD BEVARE DANMARK hører en meget åbenhjertig aftertalk mellem Chadi Abdul Karim og publikum, der givermulighed for at vende og nuancere forestillingens mange dilemmaer og illusioner.

Gæstespil af Aiwa Aiwa
Udvalgt til unge af de unge elever ved Holbæk Drama College

Manuskript og instruktion: Chadi Abdul Karim Lysdesign & scenografi: Stine Fumz Musik: Nikolaj Rosengreen Foto: O.B. Skoue Medvirkende: Chadi Abdul Karim, Nikolaj Rosengreen Produceret af Aiwa Aiwa i samarbejde med Fredens Hus.

★★★★
”GUD BEVARE DANMARK er modigt og ærligt teater om at være palæstinenser i Danmark. […] Om at være splittet mellem to kulturer. Mellem hensynet til forældrene og hensynet til ens egen virkelighed.” Anne Middelboe, Iscene


SPILLESTED:
TEATRET FAIR PLAY, Borchsvej 3, 4300 Holbæk
Praktisk information om spillestedet – klik her

TEATERBAREN
Baren åbner 30 min. før forestillingsstart. Her kan du købe kaffe, te, sodavand, juice, øl og vin, som kan nydes før eller efter forestillingerne.

Ved et skole/institutions-arrangement er I velkomne til at kontakte os, hvis I ønsker at spise madpakker før eller efter en forestilling.

  • Priser: 75 - 145 DKK
  • Sted: Teatret Fair Play, Holbæk
  • Spilleperiode:

    25. november 2026 19.00

  • Alder: Fra 13-20 år + voksne
  • Varighed: 55 min, ingen pause + aftertalk
  • Gratis med:

    2026-27