Værdien i oplevelser, der samler, kan ikke overdrives, hvis man spørger de to teaterdirektører for Holbæk Teater, Kristoffer Møller Hansen og Brian Kristensen. Derfor går Holbæk Teaters slogan ”Vær sammen” hånd i hånd med de familieforestillinger, teatret har haft stor succes med i de senere år.
Da Brian Kristensen og Kristoffer Møller Hansen for otte år siden tiltrådte som teaterdirektører på Holbæk Teater, arvede de et koncept: Familieforestillinger. Formålet var – og er – at skabe en ramme, hvor familier kan opleve sammen på tværs af generationer. Og man kan roligt sige, at det koncept har vundet de to direktørers hjerter.
Første forestilling
”Den første forestilling, vi lavede var ”Cykelmyggen Egon” og det blev en stor succes. Og der kunne vi mærke, at familieforestillinger rammer lige ind i det, vi synes, der er brug for. Vi tror på, at vi gør en forskel med de forestillinger fordi vi bidrager positivt til en sammenhængskraft. Vi mennesker har brug for på tværs af alder at kunne være sammen om et ritual, om en oplevelse. Vi har brug for udgangspunkter til at kunne snakke og komme hinanden ved”, lyder det fra Brian Kristensen.
For at kunne tale til både børn og voksne på samme tid kræver det ifølge de to direktører stor opmærksomhed på, hvordan en historie fortælles og iscenesættes. Derfor tænker de hele tiden over, hvordan udtryksformer kan kombineres, og hvordan der kan overraskes. En familieforestilling kan derfor sagtens indeholde en blanding af hip hop, musik, dans, lumre vitser og tørre bemærkninger, så der hele tiden bliver spillet på flere niveauer i den samme fortælling, så alle har noget, der taler til dem.
Et levende rum
Familieforestillingerne har gennem årene været en stor succes, og flere har været genopsat. De to teaterdirektører er overbevist om, at det er fordi publikum kan mærke, at der sker noget helt særligt og nærmest magisk i teaterrummet. Kristoffer Møller Hansen er ikke i tvivl om, at det handler om den energi og det nærvær, der kan opstå, når alle er fælles om ét.
”Teater er en live kunstart, som kræver at alle involverede – skuespillere på scenen, teknikere, dem der afvikler, musikere, publikum. Alle skal være til stede i rummet i samme øjeblik – ellers kan det ikke lade sig gøre. Vi kræver, at man er sammen i det samme rum samtidig. Der er intet stykke uden skuespillere, men hvis publikum ikke er der, er der ingen grund til at spille. Det er den dna. Den levende kunst er altid i dialog med publikum. Du klapper, og dem på scenen kan høre det. Der er en pause, der bliver grinet. Der er et samspil. Det er hele tiden en cirkulær bevægelse mellem scenen og publikum.”
At turde være porøs
Selv om det kan være ord, børn måske ikke helt kan sætte sig ind i endnu, kan de sagtens mærke, hvad der er på spil, og de to direktører er enige om, at teatret repræsenterer et rum, hvor vi kan spejle os i hinanden, lære af livet. Derfor er det så vigtigt, at forældrene ikke bare sender deres børn af sted til en oplevelse, men insisterer på at være sammen med børnene i det. Brian Kristensen sammenligner det lidt med at være en tur i den gamle rutchebane i Tivoli:
”For os skal en god forestilling være ligesom en god rutsjebanetur. Det kan godt gå langsomt, når det går opad, og vognen siger klang, klang klang, men selve forventningen om, at det lige om lidt skal gå hurtigt nedad, får din indre puls til at stige. De fleste tænker på turen ned, hvor vi skriger og næsten ikke kan holde det ud. Men det ville jo ikke være det den samme oplevelse, hvis der ikke forinden havde været den suspence. Det er dét, vi kan i teatret. Jeg tror på, at vi mennesker skal hives rundt i manegen. Det er, når vi bliver rusket i, at vi udvikler os”.
Her vokser træerne ind i himlen
De rutsjebaneture ser Kristoffer Møller Hansen som vigtige input til at forme et helt menneske og som Kristoffer Møller Hansen udtrykker det:
”Det er så vigtigt, at man op igennem sin opvækst får lov til at møde kunsten. For der får du lov til at møde livet, og du får trænet de muskler, der gør, at du tør være porøs igennem livet. Være et følelsesfuldt menneske. Vores mål er, at du skal kunne gå ind og opleve forestillingen, og så skal du berøres fysisk. Du må gerne sidde og hoppe i sædet, når der er musik, sidde og knipse og synge med og danse med og blive berørt og græde. Du skal rammes i hele kroppen og ikke kun i hovedet. Vi har den rettesnor, at det vi producerer her er for det hele menneske. Tiden er, så vi trænger til det. Hjernen er på overarbejde samtidig med at mennesket og følelsesregistret ikke bliver stimuleret tilsvarende. Derfor er det bare så vigtigt for os, at der kommer mange børn og unge ind og oplever det, så de kan vokse op og blive hele mennesker. At de via det vi laver på scenen, får nogle rollemodeller. At de kan se, at det er tilladt, at man må være frustreret og glad og ked af det – og at det er helt ok, for det er livet… Der skal være plads til, at vi kan kigge på de små ting og dvæle ved dem. Når vi er sammen i teatret har vi mulighed for at dykke ned i en ting. De her to har ét problem. Prøv lige at se det her. Prøv lige at tænk over… De fysiske muskler kan du gå over i træningscenteret og træne, men alt det andet. Følelserne, empatien, forståelsen for andre menneskers liv og derigennem også vores eget. Det, det vil sige at leve, det træner du.”
Skulle man lige nu sidde med følelsen af, at de to herrer, Brian Kristensen og Kristoffer Møller Hansen ikke er bange for at male med de store strøg, når de skal fortælle, hvad de ser som teatrets betydning, så er det helt bevidst. Og Brian Kristensen formår både at grine og se meget insisterende ud, da han siger:
”Det må godt blive højtravende! Man skal jo huske på, at det er i teatret, at træerne vokser ind i himlen. Så hvis man gerne vil vise sine børn lidt af livet, give dem en tur i rutsjebanen, kan man give dem en tur i teatret hvert år …”
Klik her og se hele programmet for sæson 19/20. God fornøjelse!