Det er fedt at se teater!

Humor kræver stor alvor

Det er ofte sværere at få publikum til at grine end at græde. Men Flemming Jensen skriver et teaterstykke om Prinsen Birger (sommerteater Prins Valiant 2019, red.), der så inderligt ønsker sig et nyt navn, er man allerede godt på vej. Når man så tilfører dagsaktuel satire, sang og musik under åben himmel, er der lagt an til en hyggelig aften med alle muligheder for at få rørt lattermusklerne. Stykket er “Prins Valiant og de Runde Riddere om et Bord”  

 

Det fjollede og den politiske satire

I spidsen for at forløse den Flemming Jensenske ånd, står instruktør Joy-Maria Frederiksen. Hun er den, der har orkestreret den svære kunst inden for komik: at få folk til at more sig, når sommerforestillingen Prins Valiant spiller i august 2019 i Holbæk Museumgård 

”Der er to meget kraftige kendetegn ved Flemming. Det ene er fjollet, det barnlige, hvor man bare overgiver sig og griner. Den anden side, der ligger hans hjerte meget nært, er satiren og ofte den politiske satire. Noget af det spændende ved at arbejde i det felt, er, at det politiske liv forandrer sig hele tiden. Derfor er vi nødt til at forholde os til – også mens vi spiller – den politiske virkelighed, så vi hele tiden har det sidste med”, fortæller instruktør Joy-Maria Frederiksen. 

For at skabe en ramme, der både giver plads til, at historien kan bevæge sig fremad, men også giver plads til dagsaktuelle ting, har Flemming Jensen skrevet en udviklingshistorie, en slags dannelsesrejse, om Prins Birger, der er virkelig ked af sit navn. Prins Birger bor i et nordisk univers, hvor han er blevet døbt af Vølven. Han hører om Jesus, rejser til Mellemøsten og får sat gang i ”Det kedelige land” og lander – lidt ligesom i filmen Forrest Gump – i alle mulige situationer – som bliver påvirket af hans tilstedeværelse.  

 

Rigtige følelser 

Fortællingen er ét lag, men som bekendt handler en stor del af formidling om – især inden for komedier – også om den helt præcis timing. Dét sat sammen med at skabe de forskellige karakterer, er noget af det, der gør, at Joy-Maria Frederiksen efter 15 år som instruktør stadig elsker at arbejde med at forløse humor. Det er ganske enkelt konstant udfordrende.  

”Humor kræver en stor alvor – ellers bliver det ligegyldigt – og det må aldrig blive ligegyldigt! I et drama er der bedre tid til at være i nogle følelser og fortolke. Det er der ikke plads til i komedier. Der skal være mange tekniske ting på plads for at forløse en pointe. Når man arbejder med scenerne arbejder man derfor også meget musikalsk. Ej, prøv at spille det her lidt hurtigere. Det er en helt anden teknik end at lave drama. Det er meget musikalsk og handler meget om at regne den ud. Der er også meget mere psykologi i sådan et stykke her (sommerteater Prins Valiant, red.), end man måske ellers forestiller sig. Når Prins Valiant møder Kong Arthur og hans runde riddere, taler vi i skabelsen af de figurer om, hvordan de riddere egentlig har det. Det er vigtigt, at skuespillerne formår at lave det, så der inde bag ved karaktererne er et rigtigt menneske. Det er jo dér, vi griner. Vi kan godt lave en parodi på en ung prinsesse, men det er først, når vi kan mærke nogle rigtige følelser, at vi griner. Du kan ikke blive i overfladen. Man skal have de rigtige følelser med samtidig med, at man med den nøgterne del af hjernen skal kunne skifte sindelag ret hurtigt, for at kunne bære historien videre til de næste pointer. Det kræver ret meget af skuespillerne.” 

 

Publikum er afgørende 

Noget af det, der også er afgørende for en virkelig sjov aften for både publikum og skuespillere, er publikums engagement. Det helt særlige ved teatret, i modsætning til mange andre underholdningstilbud, er, at vi er sammen rent fysisk i samme rum og det kan skabe noget helt særligt.  

”Publikums betydning for en aften er jo helt kolossal. Den tilgang, de kommer med, indvirker på direkte på kvaliteten af aftenen. Det er jo en udveksling mellem publikum og skuespillerne – og det sker ikke hjemme foran Netflix.  Jeg har indtryk af, at der er mange, der ikke tænker over den betydning, de har for det, der sker på scenen. Det er sjovt, for hvis folk går til fodbold eller til en rockkoncert, er der jo ikke grænser for, hvad de leverer. I en fodboldkamp ved de godt, at hvis ikke de synger og råber, bakker de jo ikke deres hold op. De er indstillet på, at det her en folkefest. Altså, vi vil gerne have os fritaget for, at publikum synger og råber hele tiden, så får vi det lidt svært, men det er mere for at sige, at publikum har en kæmpe betydning for, hvordan det bliver i salen. De er med til at skabe forestillingen.” 

Og Joy-Maria Frederiksen er på mange måder ”opdraget” af navne som Lisbeth dahl, Claus Ryskjær og Ulf Pilgaard:  

”Det er jo ved at arbejde med dem og se, hvad de kan, at jeg har lært at lave det her. Den der musik de kan. De er stinkende præcise. Pludselig laver de et tonefald, der er lidt andeledes og så regulerer de efter det. De tager aldrig bare det fra i går. Det er forbilledligt at se. Hvis folk vidste, hvor stor en dygtighed, der ligger bag det. Det er simpelthen mesterklasse. Det er ikke bare sådan noget fjol.” 

 

Længere levetid 

Joy-Maria Frederiksen kunne i det hele taget godt ønske sig, at teatret blev mere anerkendt for sine lyse, humoristiske sider. Både i forhold til teaterstøtte, men også i den brede befolknings billede af, hvad det vil sige at gå i teatret.  

”Når jeg går til en koncert, gør jeg det for at få en fed aften. Jeg gør det ikke for at blive klogere eller blive oplyst. På samme måde, når man ser en revy eller komedie, så gør man det vel primært for at få en virkelig sjov aften. Det er en måde at få en glæde ind i sit liv. Det er jo beviseligt, at det at grine forløser og forlænger vores liv. Og jeg tror helt ærligt, at det er uhyre sjældent, at når folk har set en forestilling, der har været uhyre sjov, at de går ud derfra og tænker: Det skulle jeg aldrig have gjort… Det gør man ikke, hvis man har grinet. Man går i stedet hjem med to år længere liv.” 

”Det fineste vi kan opnå her, er, at folk får en virkelig sjov aften, så de får lyst til at dyrke teater noget mere. Teater er jo noget, man er fælles om. Det er der for lidt af i disse dage. Det er f****** fedt at se teater!! 

 

Se det aktuelle program på Holbæk Teater samt kommende sommerforestilling her