Med humor skal alvor fortælles

”Humor når det fungerer, er menneskets svar på Bamseline, det er jo et blødgørelsesmiddel.” Sådan lyder det fra humorhøvdingen Flemming Jensen, der til august 2018 er aktuel med en opførelse af hans og Jesper Kleins version af Gøngehøvdingen. Og som kongen i Gøngehøvdingen er humoren i Danmark ifølge Flemming Jensen også under angreb af tidens tand og tilbøjeligheder. Dannelse, kærlighed og ligesind er det modtræk, der skal til.

”Mennesker med humor er dannede mennesker”, griner en af de personligheder, der så må betegnes som et af de mest dannede mennesker i Danmark.  Flemming Jensen, 69 år og folkekær humorist, skuespiller og forfatter, har om nogen taget stilling til humorens væsen livet igennem. Men man skal ikke tage fejl af de mange grin. At være i humorens tjeneste er en alvorlig sag.

”Jeg bliver tit spurgt, hvad man kan lave sjov med? Kan man lave sjov med døden. Det er der ingen regler for. Man kan jo sagtens lave grin med døden, men sgu da ikke, hvis der sidder en, hvis bedste ven er død dagen før. Det kommer jo an på sammenhængen, der må man jo føle sig frem. Vi skal tænke os om. Er det magtpåliggende, er det vigtigt det her!?”

Vi smitter af

For bag god – og kærlig – humor ligger menneskelig indsigt, oplevet smerte og et ønske om, at vi sammen gør det nemmere at være menneske. En af Flemming Jensens største sorger ligger også implicit i Gøngehøvdingen, da han i sin tid lavede den sammen med Jesper Klein.

”Jesper, han er min bedste ven i dette liv, og det bliver ikke anderledes. Der er ikke noget, jeg gør i dag, som jeg ikke ville have gjort anderledes, hvis ikke jeg havde kendt Jesper. Vi mennesker smitter jo af på hinanden og hvis vi er tæt, så smitter vi meget af. Og der er ikke noget, jeg skriver eller spiler som ikke ville have været anderledes, hvis jeg ikke havde kendt Jesper.”

Da de to herrer i sin tid opførte Gøngehøvdingen var det med kun de to i alle 52 roller, og det blev en stor succes. Stykket blev opført mere end 300 gange hele landet rundt. I dag har Flemming Jensen måtte omskrive det, så det passer til, at der nu er en skuespiller til hver rolle, men ånden fra dengang lever. Og den ånd kæmper han i det hele taget for ikke forsvinder fra den danske mentalitet.

”Jeg synes, det er blevet værre herhjemme forstået på den måde, at vi spørger om det er sjov eller alvor. Og er det sjovt, så må det ikke handle om noget, for nu har vi endelig fri – og så skal det være skægt! Og hvis det er alvor – så bliver det plat. Og det er jo tåbeligt, fordi humor og alvor er ikke modsætninger. Humor er vejen ad hvilken, man kan fortælle noget alvorligt på. Hvis der kommer en alvorlig mand og siger noget alvorligt, så bliver han taget alvorligt – og det er rimeligt nok, men hvis der kommer en lille rund mand og siger nøjagtigt det samme, men har intellektuelt overskud nok til at tilføre humor: Så siger man: Ahh, det var sjovt, du er en skæg fyr, kom igen til kaffen, så skal vi lige tale alvorligt.”


Foto: Mie Neel – Fra sommerforestillingen Gøngehøvdingen i Holbæk Museumsgård

Dannelsestabet

Med årene er Flemming Jensen blevet mere insisterende på, at man som humorist tager stilling. Til sit eget virke, til den betydning, det har for andre mennesker – og til samfundet generelt.

”Grundlæggende er der meget i skuespil, hvor man forsvarer figurerne. Men cirka omkring årtusindeskiftet startede primitiviseringen omkring humoren og da det skete samtidig med et dannelsestab i vores samfund, er det blevet sværere at bruge humoren som transportmiddel. Der skete et skifte, hvor man hænger figuren ud, så vi alle sammen kan grine af socialklasse øf og pege fingre nedad. Katalysatoren inden for mit fag var Casper Christensen – og inden for politikken var det Anders Fogh Rasmussen. Der skete en latterliggørelse, en sort/hvidisering af den måde, vi snakker med hinanden – og den retning har jeg det ikke særlig godt med.”

”Det er som om meget af den danske humor er blevet overtaget af den danske hån. Hånen. Udleveringen. Det er blevet sjovt at udlevere. Lige pludselig var det nok, at det var grænseoverskridende, men det bliver da ikke humor af at være grænseoverskridende … Humor, når det fungerer, er jo et nuanceringsmiddel og et blødgørelsesmiddel. Det er jo menneskets svar på Bamseline.  Det er en måde, vi kan komme til at tale om ting på, der ellers gør lidt ondt.”

Insisterer på naivitet

Flemming Jensen er blevet kendt og elsket for de figurer, der går en lille smule naivt til tingene. Og ud fra den naivitet rammer måder at være menneske på. At den lille figur ved sin tilstedeværelse tydeliggør den måde, vi mennesker er sammen på. Og at være naiv er en egenskab, han holder ganske meget af.

”Jeg er jo vokset op i Kardemomme by, med kardemommeloven og den der naivitet. ’Han er lidt godtroende’, ’hun er lidt letsindig’, ’de er lidt naive’. Hvad er der egentlig er galt med at tro godt? Hvad er det galt med at have et let sind?? Hvad er der dybest set galt med at være naiv??? Vi skal da være mere efter de skiderikker, der svigter tilliden… Men jeg er begyndt at se lys for enden af tunnelen, for jeg kan genkende, at de helt unge igen er begyndt at turde insistere på den form for naivitet…”

Flemming Jensen lover, at Gøngehøvdingen kommer til at slå et slag for den humor, han er blevet så kendt og elsket for. Sjov fordi man genkender sig selv og andre – og fordi man griner med og ikke af. Vedkommende fordi det ER et Jensensk stykke, så selv om Gøngehøvdingens handling er hensat til 1658, kan man sagtens få øje paralleller til i dag.

”Gøngehøvdingen er et springbræt for at lave noget rodløst sjov. Det er ikke Monthy Pyton inspireret, men det ligner det. Det er en glad aften, forhåbentlig med megen latter, hvor vi spiller bold med tilværelsen og dermed også med noget, man måske ville kunne kalde politik. Alle idioterne er der, og det vil sige, at vi godt ved, hvad der sker…”.

 

Flemming Jensen er også manuskriptforfatter til Holbæk Teaters sommerforestilling i 2019 “Prins Valiant og De Runde Riddere om et Bord”, som traditionen tro bliver spillet hele august 2019 i Holbæk Museumsgård. (redaktionen)