Palle, Polle og Ruth går til scenen
Den 40 år gamle DR-børneudsendelse bliver til teaterforestilling:
Fredag d. 9. februar er der premiere på Sjællands Teaters familieforestilling PALLE, POLLE OG RUTH – Ude på noget. Forestillingen er skabt i samarbejde med DR og skal spille på både Holbæk Teater og Slagelse Teater.
NYT FRA DR
af Jan Dohrmann, redaktør, DR
Næsten 40 år efter, at Jess Ingerslev, Tom McEwan og Ghita Nørby rejste fra sted til sted med deres magiske kamera som Palle, Polle og Ruth i DR-børneudsendelserne ’Ude på noget’, skal de velkendte figurer nu på farten igen…
I februar og marts 2024 bringer Sjællands Teater de populære karakterer til live på scenen – i et samarbejde med DR. Fredag den 9. februar har Sjællands Teater premiere på ’Palle, Polle & Ruth – Ude på noget’ – først på Holbæk Teater, hvor forestillingen er på plakaten frem til den 25. februar. Derefter bliver familieforestillingen ligeledes sat op på Slagelse Teater fra den 1.-10. marts.
Læs hele artiklen her
Forestillingen iscenesættes af Brian Kristensen, der er kunstnerisk direktør på Sjællands Teater, og manuskriptet er skrevet af Kristoffer Møller Hansen, der er administrativ direktør på Sjællands Teater.
PALLE, POLLE OG RUTH – Ude på noget’ bliver en eventyrlig sjov og musikalsk forestilling, der handler om fællesskabets kraft. Det er et opbyggeligt eventyr om, hvad der kan lade sig gøre, når vi sætter alles kompetencer og evner i spil.
Vi lever i en tid, hvor det er almindeligt hele tiden at melde ud, hvad man ikke vil og ikke har lyst til. Med forestillingen bliver det tydeligt, hvilken kraft der ligger i at melde ud, hvad man gerne vil og virkelig har lyst til. Det er der, fællesskabet bliver magisk og kan få ting til at ske.
Brian Kristensen, kunstnerisk direktør, Sjællands Teater.
’Ude på noget’ (af Søren Kragh Jakobsen og Niels Lund) havde premiere på DR’s dengang ene TV-kanal den 1. september 1984. Der var 13 afsnit med Palle, Polle og Ruth, og de kan alle fortsat ses på dr.dk/bonanza.
BILLETTER TIL FORESTILLINGEN
Forestillingen spiller fra 9.-25 feb. på Holbæk Teater og 1.-10. marts på Slagelse Teater. Billetter – Klik her
Manuskript: Kristoffer Møller Hansen Iscenesættelse: Brian Kristensen Scenografi: Stine Martinsen Musik: Oliver McEwan Medvirkende: Jesper Riefensthal, Aske Thorsen, Christine Gaski, Bente Eskesen, Gustav Allen Schriver Illustration: Horst Dubiel Produceret af Sjællands Teater, præsenteret i samarbejde med DR