Anders Grau

Anders Grau yder gruppeterapi for andre fejlbarlige forbrugere som ham med comedyshowet AFREGNING VED KASSE 1

Comedyshowet AFREGNING VED KASSE 1 er langt fra lige så hårdtslående, som det lyder. Eller måske er det? Det er i hvert fald nærmest tørre tæsk, man skal finde sig i som forbruger i dagens Danmark!

Inflationen raser. Portionerne kræver efterhånden lup for, at man kan få øje på dem – og kødpålæg kommer sjældnere og sjældnere på tilbud. Betragt derfor Anders Graus nye comedyshow som en form for gruppeterapi, hvor vi tager de traumer, vi dagligt pådrages, når vi skal af med vores surt tjente sparepenge, under kærlig behandling.

Dybt ind i forbrugersindet

Som oftest ved vi alle sammen jo godt, vi heller ikke er for gode selv. Vi forbruger for at trøste os selv, mens vi burde forholde os til livet. Vi nyder at lade os forføre og overbeviser os selv om, at 30 % på den vare, vi ellers havde besluttet os for, at vi ikke manglede, gør, at den nu er en absolut livsnødvendighed. Særligt fordi, at hvis den ryger i den virtuelle indkøbskurv, så er fragten gratis – og pludselig bilder vi os ind, at vi opfører os fornuftigt. Vi skal alle se os selv i øjnene, og Anders Grau tilbyder sin service som guide ind i forbrugersindet.

Som forbruger er Anders Grau ekstremt fejlbarlig. Men det er et omdrejningspunkt i hans liv. Især fordi hans tilværelse er – om noget – dagligdagspræget, og de største dramaer som regel udspiller sig et sted mellem indgangen og selvscanningskassen.

Showet er blottet for moraler. Men til gengæld byder det på et kig på en række hverdagssituationer og tanker herom, som vi nok alle kan genkende. Dog set igennem brillerne på et menneske, der måske tænker lidtekstra (og ja, måske også lidt for meget) over, hvad der sker under dagligvarekøbene.

Fra stranden til supermarkedet

På trods af sin særegne stil på standup-scenen er Anders Grau lidt af en komisk blæksprutte, der har haft fangarmene i stort set alle komiske genrer. Han har igennem de senere år både fungeret som kikset vejrvært på DR2, irriterende graver i TV-serien Minkavlerne og på slap line i underholdningsprogrammet Kongens Efterfølger på TV 2.

AFREGNING VED KASSE 1 er Anders Graus andet comedyshow. Tidligere har han været omkring stranden, da han turnerede landet rundt med sit allerførste comedyshow Vamos a La Playa. Og ja, så er det ham, der har siddet ved kassen i et hav af supermarkedsreklamer…

Vi ses ved kassen!


FØLG ANDERS GRAU PÅ DE SOCIALE MEDIER

Facebook og Instagram


SPILLESTED:
HOLBÆK TEATER, Vimmelskaftet 27, 4300 Holbæk
Praktisk information om spillestedet – klik her

TEATERCAFÉEN:
I TeaterCaféen finder du et udvalg af øl, vin og vand, god kaffe og the samt lidt sødt & salt. Hvis der er pause i forestillingen, kan du med fordel bestille til pausen, allerede når du kommer. Så kan du springe køen over og hygge dig i pausen.

Ved et skole/institutions-arrangement er I velkomne til at kontakte os, hvis I ønsker at spise madpakker før eller efter en forestilling.

  • Pris: 285 DKK
  • Sted: Holbæk Teater
  • Spilleperiode:

    12. september 2026 19.00

  • Alder: Anbefales fra 15 år