DM I STAND-UP 2026

SLAGELSE TEATER 6. OKT. 2026 KL. 19.00billetsalget starter fredag 20. feb. kl. 12.00

7 håbefulde komikerspirer dyster mod hinanden i DM I STAND-UP 2026 på Slagelse Teater, når Simon Jul kommer forbi i sin søgen efter den nye danmarksmester i stand-up.

DM I STAND-UP har i mere end 30 år, været rugekasse for Danmarks største og mest afholdte komikere. DMs har været med til at være springbræt for navne som Anders Matthesen, Linda P, Jonatan Spang, Torben Chris, Heino Hansen, Simon Talbot, Melvin Kakooza, Ruben Søltoft, Thomas Warberg, Tobias Dybvad, Jan Gintberg, Lars Hjortshøj, Michael Schøt og mange flere.

Fra ølkasse til arenascene

Lars Hjorthøj var den allerførste, der blev kåret som danmarksmester i stand-up foran blandt andre Jan Gintberg i 1992. Siden dengang har dansk stand-up været igennem en gevaldig udvikling. Nu er dansk comedy blevet noget af det mest populære underholdning i Danmark. Hvor komikerne tilbage i 90’erne optrådte velnærmest på ølkasser og leverede one-liners, men caféens gæster drak øl i baren, er stand-up i dag synonym med enorme arenashows, storslået scenografi, mange hundredtusinder solgte billetter og fanfavoritter.

Fra den ydmyge begyndelse i 90’erne til i dag, hvor fantastiske nye talenter blomstrer frem, har DM I STAND-UP været en vigtig del af dansk stand-up’s udvikling. Efter et par års pause er det nu igen blevet tid til at fejre de bedste, skøreste og sjoveste nye talenter og give dem et kærligt puf ind i rampelyset med DM I STAND-UP 2026.

Slagelse stemmer

Simon Jul er vært, når DM I STAND-UP 2026 ruller ud med indledende runder i 8 danske byer landet over, hvor 7 spirende komikertalenter hvert sted dyster mod hinanden om at gå videre til semifinalerne. Men det er udelukkende publikum i salen, der bestemmer, hvem der skal sendes videre i konkurrencen om danmarksmesterskabet. Tirsdag den 6. oktober afgør således publikum i salen på Slagelse Teater, hvilke to af aftenens i alt syv optrædende, der skal sendes direkte videre til semifinalerne.

For at undgå hjemmebanefordel vil ingen af de optrædende være lokale. De optrædende kan derimod være fra alle andre dele af landet, men fælles for dem er, at hver og en tidligere har optrådt ved minimum 10open mic-events med deres stand-up, inden de får lov at gå på scenen i DM I STAND-UP 2026.


SPILLESTED:
SLAGELSE TEATER, Herrestræde 9, 4200 Slagelse
Praktisk information om spillestedet – klik her

TEATERBAREN:
Der er to barer på Slagelse Teater – én i foyeren og én i caféen under foyeren. Der er adgang via trappe eller elevator til caféen.

SPISNING PÅ TEATRET:
Hvis der er spisning i forbindelse med et arrangement, foregår dette i caféen. Bestilling skal ske senest 2 dage før arrangementsdato på mad@sjteater.dk eller på tlf. 22 90 17 77 alle hverdage kl. 10-14. Se menu her.

Ved et skole/institutions-arrangement er I velkomne til at kontakte os, hvis I ønsker at spise madpakker før eller efter en forestilling.


BEMÆRK: Flere af vores shows spiller også på andre datoer eller spillesteder hos Sjællands Teater. Se mere her.

  • Pris: 340 DKK
  • Spilleperiode:

    6. oktober 2026 19.00

  • Alder: Anbefalet fra 15 år
  • Varighed: 120 min., inkl. pause