Eva Jin på Månen

Eva Jin har altid dyrket at være noget særligt. En særling. Og nu er hun med sit allerførste soloshow klar til at tage publikum med ind i sit særlige univers – der er helt på månen.

For Eva Jin har det altid været en dyd at være anderledes. Og hun har bevidst prøvet at skille sig ud – med stil. Om det er lykkedes? Det må være op til den enkelte at vurdere. Under omstændigheder gør Eva det nu til sin fornemmeste opgave at lave et anderledes comedyshow. Et helt og aldeles sjovt et af slagsen.

Med sin akavede tilgang til livet fremstiller Eva Jin verdenen, sådan som hun selv oplever den. For hvordan oplever man verdenen, når man altid har været lidt ved siden af og dyrket det akavede; det skøre? Det forsøger Eva at give svaret på i sit første soloshow: EVA JIN PÅ MÅNEN.

Eva har siden Zulu Comedy Galla 2020 været på en lang rejse gennem skuespil, sketches og tv-programmer. Men først og fremmest er hun standupkomiker og har dyrket standup-genren de sidste mange år. Det er derfor med lige dele spænding og glæde, at Eva Jin nu optræder med sit allerførste soloshow. Det bliver med garanti sjovt, skørt og… Helt på månen!



SPILLESTED:
HOLBÆK TEATER, Vimmelskaftet 27, 4300 Holbæk
Praktisk information om spillestedet – klik her

TEATERCAFÉEN:
I TeaterCaféen finder du et udvalg af øl, vin og vand, god kaffe og the samt lidt sødt & salt. Hvis der er pause i forestillingen, kan du med fordel bestille til pausen, allerede når du kommer. Så kan du springe køen over og hygge dig i pausen.

Ved et skole/institutions-arrangement er I velkomne til at kontakte os, hvis I ønsker at spise madpakker før eller efter en forestilling.

  • Pris: 260 DKK
  • Sted: Holbæk Teater
  • Spilleperiode:

    23. oktober 2026 20.30

  • Varighed: Anbefalet fra 15 år