Plakat for Far far Krigsmand

FAR, FAR, KRIGSMAND

Ny satirisk samtidsdramatik af Reumert-vindende Christian Lollike om den danske forsvarsvilje i skyggen af en ny virkelighed. FAR, FAR, KRIGSMAND – Gæstespil af Det Kongelige Teater

Der var engang et lille kongerige, der lå i det høje nord. Længe havde riget været et rart, lille smørhul. Men nu var kongeriget truet, og statsministeriet kom i oprør, for hæren havde ingen soldater. ”Hvad gør vi?”, spurgte statsministeren. ”Hvordan får man folk til at trække i trøjen, når de så længe i ro og mag har svømmet rundt i blødt badevand?”

FAR, FAR, KRIGSMAND er en ny forestilling fra Det Kongelige Teater skrevet og instrueret af Christian Lollike. Han er som manuskriptforfatter og instruktør kendt for sin spiddende samfundssatire. Og to år i træk har han modtaget Årets Reumert for bedste forestilling: Skolekomedien i 2024 og Jeppe på Bjerget i 2025 – begge på Aarhus Teater.

KRINGSAT AF FJENDER

Med denne nye forestilling, FAR, FAR, KRIGSMAND sætter Christian Lollike spot på det danske forsvar i et højaktuelt stykke om oprustning og sikkerhed. Verden er blevet urolig, og det går ikke over. Danmark skal opruste. Der skal indkøbes for milliarder af kroner og opbygges et stærkere forsvar. Mere mandskab skal uddannes. Og der vil blive begået fejl.

En åndelig oprustning er også i gang. Det store ”vi” skal dyrkes, mens kultur og ånd skal være den indre forsvarslinje. Men hvordan har vi det med at binde ånd? Og hvem er vi, når krigen kommer? Hvad vil vi ofre os for?

Gæstespil af Det Kongelige Teater
Arrangeret af Holbæk Musik- & Teaterforening

Manuskript: Christian Lollike med tekstfragmenter af Anders Thrue Djurslev Iscenesættelse: Christian Lollike Scenografi og kostumedesign: David Gehrt & Ida Grarup Nielsen Medvirkende: Mads Rømer Brolin-Tani, Signe Egholm Olsen, Alvilda Lyneborg Lassen, Andreas Dittmer Produceret af Det Kongelige Teater

Far far Krigsmand

SPILLESTED:
HOLBÆK TEATER, Vimmelskaftet 27, 4300 Holbæk
Praktisk information om spillestedet – klik her

TEATERCAFÉEN:
I TeaterCaféen finder du et udvalg af øl, vin og vand, god kaffe og the samt lidt sødt & salt. Hvis der er pause i forestillingen, kan du med fordel bestille til pausen, allerede når du kommer. Så kan du springe køen over og hygge dig i pausen.

Ved et skole/institutions-arrangement er I velkomne til at kontakte os, hvis I ønsker at spise madpakker før eller efter en forestilling.

  • Priser: 95 - 290 DKK
  • Sted: Holbæk Teater
  • Spilleperiode:

    3. - 5. marts 2027


    Se spilletider
  • Alder: Voksen
  • Varighed: 90 min., ingen pause
  • Gratis med:

    2026-27

  • Arrangeret af: