Høj Sol Over Aarhus
HØJ SOL OVER AARHUS er en varm, kærlig og medrivende hyldest til musikken, der strømmede ud fra landets næststørste by under dens musikalske guldalderæra i 1980’ernes.
Omdrejningspunktet i HØJ SOL OVER AARHUS er ”miraklet i Århus”. Den musikalske fortælling om de år, hvor den aarhusianske musikscene satte dagsordenen i hele landet, og der stod “Århus” på alt og det hele. Selv fodbold! Det er fortællingen om, hvordan Århus overhalede København og blev Danmarks musikhovedstad – og hvad der siden skete, da byen forsvandt fra hitlisterne efter 90’ernes introduktion af nye musikgenrer. Med andre ord: En nærmest klassisk fortælling om storhed og fald.
I HØJ SOL OVER AARHUS kan der opleves 40 af de største og mest elskede hits fra blandt andre TV-2, Gnags, Anne Linnet, Lis Sørensen, Thomas Helmig, Lars H.U.G og mange flere. Det bliver en aften, der både vil berøre og begejstre – og uden tvivl ende med, at alle vil med ”hjem til Århus”.
Gæstespil af MusicalDanmark
Arrangeret af Holbæk Musik- & Teaterforening
Idé, koncept, manus og produktion: Michael Bentholm Iscenesættelse: Peter Friis Kapelmester & musikalsk arrangør: Niels Rahbech Musikere: Niels Rahbech (keyboards), Michael Vestbo (guitarer), Lars Wagner (trommer) & Joakim Øster (bas) Medvirkende: Jonas Rasmussen, Morten Bytofte, Lucas Hoang, Anne Kraglund, Lene Nørrelykke & Anne Sofie Steen Lys- og scenedesign: Kristoffer Nielsen Lyddesign: Kristian Kühnel Produceret af MusicalDanmark
SPILLESTED:
HOLBÆK TEATER, Vimmelskaftet 27, 4300 Holbæk
Praktisk information om spillestedet – klik her
TEATERCAFÉEN:
I TeaterCaféen finder du et udvalg af øl, vin og vand, god kaffe og the samt lidt sødt & salt. Hvis der er pause i forestillingen, kan du med fordel bestille til pausen, allerede når du kommer. Så kan du springe køen over og hygge dig i pausen.
Ved et skole/institutions-arrangement er I velkomne til at kontakte os, hvis I ønsker at spise madpakker før eller efter en forestilling.
- Priser: 95 - 290 DKK
- Sted: Holbæk Teater
-
Spilleperiode:
5. marts 2026 19.30
- Varighed: 120 min., inkl. pause
-
Gratis med:
2025-26
-
Arrangeret af: