Jakob Thrane

Jakob Thrane finder med sit nye comedyshow de største grin i de mindste øjeblikke fra hverdagen, hvor livet måske er løbet en lille smule fra ham.

Jakob Thrane har nogle gange en følelse af, at alle andre har fået udleveret en manual til livet, som han selv har glemt at hente i pakkeshoppen. Nye ord opstår, teknologien bliver klogere, og uskrevne regler ændrer sig konstant.

I sit nye comedyshow STÅR BARE OG BLOMSTRER tager Jakob Thrane derfor publikum med ind i de øjeblikke, hvor man pludselig opdager, at verden måske er løbet en lille smule fra én. Når man svarer forkert på ungdommens slang. Når man får hold i ryggen af at nyse. Eller når man står til hundetræning og kommer til at behandle en pensionist som en golden retriever.

STÅR BARE OG BLOMSTRER er et show om at forsøge at følge med i en verden, der hele tiden forandrer sig. Om at føle sig lidt malplaceret, lidt bagefter og alligevel opdage, at man måske ikke er den eneste.

SELVIRONISK OG SKARP

Med sit karakteristiske mix af selvironiske historier og skarpe observationer viser Jakob Thrane, at de største grin ofte gemmer sig i de mindste øjeblikke. Han er en af de mest moderne og markante stemmer i dansk comedy. Ud over at levere stærk standup har han også opnået stor gennemslagskraft på sociale medier.

Mange kender ham også fra TV-succesen Stormester og hans populære onemanshows HURTIG og SART. Med sidste nævnte show, SART, skrev Jakob Thrane sig samtidig ind i dansk comedyhistorie med landets første filmatiserede onemanshow. Nu er han klar med sit tredje onemanshow, STÅR BARE OG BLOMSTRER, hvor han endnu en gang omsætter hverdagens små øjeblikke til store grin.


SPILLESTED:
HOLBÆK TEATER, Vimmelskaftet 27, 4300 Holbæk
Praktisk information om spillestedet – klik her

TEATERCAFÉEN:
I TeaterCaféen finder du et udvalg af øl, vin og vand, god kaffe og the samt lidt sødt & salt. Hvis der er pause i forestillingen, kan du med fordel bestille til pausen, allerede når du kommer. Så kan du springe køen over og hygge dig i pausen.

Ved et skole/institutions-arrangement er I velkomne til at kontakte os, hvis I ønsker at spise madpakker før eller efter en forestilling.

  • Pris: 285 DKK
  • Sted: Holbæk Teater
  • Spilleperiode:

    25. september 2027 18.00

  • Alder: Anbefalet fra 15 år