Pelles Fest
Med one-child-comedyshowet PELLES FEST fortæller Trine Gadeberg dén sandhed, man kun får fra børn og fulde folk!
Alle gode gange tre drager Trine Gadeberg ud på landsdækkende turné i skikkelse af hendes folkekære satire-karakter: 5½ år gamle Pelle – der aldrig bliver ældre. Til gengæld er han klogere og skarpere, end folk er fleste!
Siden 2017 har Pelle været lidt af et fænomen på den danske comedyscene med millioner af visninger på de sociale medier, der til tider blev så overophedet over den satiriske figur, at selveste Google forsøgte at lukke munden på ham…
Det er jo som bekendt fra børn og fulde folk, at man skal høre sandheden! – Og det har 55.000 publikummer allerede gjort til Trine Gadebergs to foregående liveshows med Pelle. Og nu er chancen der igen med det nye liveshow PELLES FEST.
Sammen med nye og gamle figurer tager Pelle pulsen på danskernes festvaner, som jo bekendt er lette at finde frem ved enhver given lejlighed. For danskerne kan det meste fejres med øl, hygge, mad, dans og musik. Men ikke alle oplever festen fra børnehøjde. Og det er netop derfra, Pelle undrende ser til, mens de voksne slipper hæmningerne og fester igennem for at glemme alt om tandlægeregninger, indgroede negle og kommunalvalg for en stund.
Ingen bliver skånet, men alle bliver krammet, når Trine Gadeberg trækker den rød og blå hue ned over ørene og lader Pelle få ordet i dette tredje, live one-child-comedyshow.
Velkommen til Pelles Fest!
FØLG PELLE PÅ DE SOCIALE MEDIER
SPILLESTED:
SLAGELSE TEATER, Herrestræde 9, 4200 Slagelse
Praktisk information om spillestedet – klik her
TEATERBAREN:
Der er to barer på Slagelse Teater – én i foyeren og én i caféen under foyeren. Der er adgang via trappe eller elevator til caféen.
SPISNING PÅ TEATRET:
Hvis der er spisning i forbindelse med et arrangement, foregår dette i caféen. Bestilling skal ske senest 2 dage før arrangementsdato på mad@sjteater.dk eller på tlf. 22 90 17 77 alle hverdage kl. 10-14. Se menu her.
Ved et skole/institutions-arrangement er I velkomne til at kontakte os, hvis I ønsker at spise madpakker før eller efter en forestilling.
- Pris: 340 DKK
- Sted: Slagelse Teater
-
Spilleperiode:
2. april 2027 19.30
- Alder: Voksen