SE!
SE! er en fin, lille forestilling til de allermindste teatergængere, når de skal have deres debut som publikum til scenekunst.
Skuespiller Gertrud Exner og TeaterBLIK er kendt for sine fine, anmelderroste forestillinger for de allermindste teatergængere. Fra småpludrende babyer til de store børnehavebørn. Blandt andet for forestillingen ØJEBLIK, som forrige sæson gæstespillede hos Sjællands Teater, og for især STEDSANS, der sidste år indbragte TeaterBLIK en nominering til teaterprisen Årets Reumert.
Denne sæson gæster Gertrud Exner igen Sjællands Teater med SE! – den seneste forestilling fra TeaterBLIK. En børneforestilling, der beskrives som en tværæstetisk soloforestilling for babyer og mindre børn med billeder, animation og musik.
ORDLØS, SMUK OG ABSTRAK
SE! er en – næsten – ordløs forestilling, men som med smukke abstrakte mønstre og billeder, krop og musik i bevægelse og forandring skifter glidende og legende til genkendelige figurer og skaber en fortælling om at være til i en kompleks verden.
Gæstespil af TeaterBLIK
Støttet af Statens Kunstfond
Idé: Gertrud Exner Instruktion: Lisa Becker & Catherine Sombsthay Musik: Claus Carlsen Medvirkende: Gertrud Exner Illustrationer: Lisa Becker Kostume: Trine Walther Bygger: Søren la Cour Plakatgrafik: Malik Grosos Kreativ producent: Marie Cathrine Egetoft Produceret af TeaterBLIK Forestillingen er skabt af holdet
SPILLESTED:
TEATRET FAIR PLAY, Borchsvej 3, 4300 Holbæk
Praktisk information om spillestedet – klik her
TEATERBAREN
Baren åbner 30 min. før forestillingsstart. Her kan du købe kaffe, te, sodavand, juice, øl og vin, som kan nydes før eller efter forestillingerne.
Ved et skole/institutions-arrangement er I velkomne til at kontakte os, hvis I ønsker at spise madpakker før eller efter en forestilling.
- Priser: 75 - 145 DKK
- Sted: Teatret Fair Play, Holbæk
-
Spilleperiode:
16. januar 2027 11.00
- Alder: Fra 0-5 år
- Varighed: 30 min., ingen pause
-
Gratis med:
2026-27