
Simon Talbot – Slagelse
Simon Talbot har fået storhedsvanvid med sin seneste soloshow. Og nu har han efter eget udsagn fået EKSTRA EXTRA storhedsvanvid og forlænget sin comedy-tour.
Nu er der ekstra, ekstra mulighed for at opleve Simon Talbot folde sig ud i al sin magt og vælde, efter han også har tilføjet både Slagelse Teater og Holbæk Teater som spillesteder på sin danmarksturné med sit – efter sigende – på alle måder storslåede onemandshow EKSTRA EXTRA.
For som Simon Talbot uden den mindste blusel selv siger:
– Det bliver grandiost, spektakulært, sensationelt, pompøst og jah… EKSTRA EXTRA!
EXTRAORDINÆRT
Med EKSTRA EXTRA har Simon Talbot skabt et show, hvor alt fra de små venues på danmarksturnéen op til de gigantiske arenaer får ALT, hvad den kan trække på effekter og ambitionsniveau.
– Showet er så extra, at vi presser hvert spillested til præcist, hvad det kan trække. Vi snakker musik, pyro, laser, røg og stunts… Derfor har jeg allieret mig med de bedste i branchen til at føre den ambition ud i livet.
EKSTRA EXTRA er således et show, der tager pusten fra publikum – som et velplaceret jiu-jitsukvælertag – med lige dele refleksioner over karrierens ekstravagante momenter til hverdagens brutale benspænd. Fra privatfly i USA til refluks i Solrød. Fra kimchi til kartoffelchips. Fra (endelig) at blive far i en tornado af dårlig sædkvalitet og fertilitetsbehandlinger til at miste sin egen irske far i en sky af tobaksrøg og lunken Guinness. Stemningen i Simon Talbots ’ad libitum’-bar er både sjov og hudløs ærlig – og der skænkes gavmildt ud!






⭐️⭐️⭐️ ISCENE
”EKSTRA EXTRA er Simon Talbot classic med guldglitter, konfetti og fyrværkeri drysset på toppen. Hæsblæsende tempo og vidunderlig kropskomik i et show, hvor hans flamboyante kombination af bling-bling og hormonsprøjter går op i en højere og særdeles latterfremkaldende enhed.”
⭐️⭐️⭐️⭐️ Morten Hede
”Guldbelagt Simon Talbot på ved mod arenashows […] med et nyt onemanshow, der igen understreger hans dygtige showmanship.”
SPILLESTED:
SLAGELSE TEATER, Herrestræde 9, 4200 Slagelse
Praktisk information om spillestedet – klik her
TEATERBAREN:
Der er to barer på Slagelse Teater – én i foyeren og én i caféen under foyeren. Der er adgang via trappe eller elevator til caféen. Hvis der er spisning i forbindelse med et arrangement, foregår dette i caféen. Bestilling skal ske senest 2 dage før arrangementsdato på mad@sjteater.dk eller på tlf. 22 90 17 77 alle hverdage kl. 10-14. Se menu her.
Ved et skole/institutions-arrangement er I velkomne til at kontakte os, hvis I ønsker at spise madpakker før eller efter en forestilling.
- Pris: 340 DKK
- Sted: Slagelse Teater
-
Spilleperiode:
21. februar 2026 19.30
- Alder: Anbefalet fra 16 år
- Varighed: 80 min., ingen pause