SOVER DU?
Når dine øjne lukker i, begynder nattens magi – SOVER DU?
I Sjællands Teaters nye forestilling SOVER DU? tager handlingen udgangspunkt i det magiske skifte, det er, når der efter en lang og sjov dag bliver sagt godnat – og sov så godt! Når vi bare skal ligge helt musestille i vores seng og vente på at glide trygt og godt ind i søvnens verden. En verden fuld af forhåbentligt dejlige drømme frem for skræmmende mareridt…
NYSKREVET FORESTILLING – FOR DE YNGSTE
Til denne nye børneforestilling har Sjællands Teater samlet et ganske særligt hold. Efter succesen for teenagere med den Reumert-nominerede ungdomsforestilling BOKS, skaber det samme hold nu denne helt nye forestilling for det yngste teaterpublikum; de 4-7-årige.
Det er således igen den prisvindende dramatiker Josephine Eusebius, scenograf Stine Stub og de tre Kånstkollektivet-skuespillere Cecilie Haugaard, Mathilde Bækmark og Rune Klenø, som udfolder et spændende nyt og meget fysisk univers under Robert Parrs instruktion. I efteråret 2026 erstatter Katrine Juliane Krone dog midlertidigt Cecilie Haugaard, som vender tilbage til Kånstkollektiv-trioen igen i foråret 2027.
Manuskript: Josephine Eusebius Instruktion: Robert Parr Scenografi: Stine Stub Nielsen Komponist: Kevin Eagle Oliver Medvirkende: Mathilde Bækmark, Rune Klenø, Katrine Juliane Krone (efteråret 2026)/Cecilie Haugaard (foråret 2027)
Plakat: Asako Kido Parr Produceret af Sjællands Teater
SPILLESTED:
TEATRET FAIR PLAY, Borchsvej 3, 4300 Holbæk
Praktisk information om spillestedet – klik her
TEATERBAREN
Baren åbner 30 min. før forestillingsstart. Her kan du købe kaffe, te, sodavand, juice, øl og vin, som kan nydes før eller efter forestillingerne.
Ved et skole/institutions-arrangement er I velkomne til at kontakte os, hvis I ønsker at spise madpakker før eller efter en forestilling.
BEMÆRK: Forestillingen spiller på andre datoer og spillesteder hos Sjællands Teater. Se mere her.
- Priser: 75 - 145 DKK
- Sted: Teatret Fair Play, Holbæk
-
Spilleperiode:
24. september - 3. oktober 2026
Se spilletider - Alder: Fra 4-7 år
-
Gratis med:
2026-27