
Trines Mor
Bodil Jørgensen og Lisbeth Wulff lander på Slagelse Teater med comedyshowet TRINES MOR – PÅ TOUR, når den ikoniske mor-datter-konflikt fra Rytteriet, Trines mor, rykker fra skærmen og ind på scenen.
For allerførste gang kan publikum opleve Bodil Jørgensen og Lisbeth Wulff live på scenen i et show, der samler Rytteriets bedste fra to årtiers telefonsamtaler – og giver publikum mulighed for at krumme tæer, når mor igen ringer Trine op. Og ringer. Og ringer.
Det bliver grænseoverskridende, genkendeligt og helt igennem ustyrligt! Eller som Bodil Jørgensen og Lisbeth Wulff selv siger:
– Vi kan love, det bliver et helvede. Vi vil rive Trine rundt i landet – og det bliver ikke en søndagstur. Vi garanterer varme, latter, dans og drama. Og vi lover, at mor går over grænsen. Mange gange.

Lige så vanvittigt, som vi husker det!
Rytteriet begyndte som radiosatire på DR i 2009 og blev hurtigt et af de mest populære satireprogrammer i Danmark. Med sin tossede humor og skæve blik på hverdagens absurditeter har Rytteriet skabt en række uforglemmelige karakterer, hvoraf Trines mor er blandt de mest elskede og genkendelige. Med sin blanding af overbeskyttelse, grænseoverskridende kommentarer og skarpe komik portrætterer Bodil Jørgensen en morrolle, over for Lisbeths Wulff som Trine, der både er frustrerende, rørende og umulig at komme udenom.
I TRINES MOR – PÅ TOUR samles de bedste telefonopkald gennem tiden, krydret med nye scener og overraskelser, i en festlig hyldest til familiebåndet, som vi elsker at hade.
Showet leveres med DJ Lisa Kaye som aftenens dj-discodronning, der vil sørge for benvarmere, dans og musik, som tager publikum med tilbage til Trines barndom og opvækst i parcelhushaven.
Det bliver et skørt show fuld af overraskelser om familiebånd, telefonledninger og navlestrenge, der nægter at blive klippet over.
Medvirkende: Bodil Jørgensen, Lisbeth Wulff & DJ Lisa Kaye
SPILLESTED:
SLAGELSE TEATER, Herrestræde 9, 4200 Slagelse
Praktisk information om spillestedet – klik her
TEATERBAREN:
Der er to barer på Slagelse Teater – én i foyeren og én i caféen under foyeren. Der er adgang via trappe eller elevator til caféen. Hvis der er spisning i forbindelse med et arrangement, foregår dette i caféen. Bestilling skal ske senest 2 dage før arrangementsdato på mad@sjteater.dk eller på tlf. 22 90 17 77 alle hverdage kl. 10-14. Se menu her.
Ved et skole/institutions-arrangement er I velkomne til at kontakte os, hvis I ønsker at spise madpakker før eller efter en forestilling.
- Pris: 405 DKK
- Sted: Slagelse Teater
-
Spilleperiode:
3. december 2026 18.30
- Alder: Anbefalet fra 15 år
- Varighed: 75 min., ingen pause