I 2017 modtag han de Gyldne Laurbær for sin roman ”En anden gren.” Nu er Holbæk Teater på vej med familieteaterstykket ”Ud med Knud” baseret på Jesper Wung-Sungs roman af samme navn. Et stykke, der handler om sygdom og om at forholde sig til døden. For så snart vi forholder os til døden, bliver vi ifølge Jesper Wung-Sung også nødt til at forholde os til livet – og det er i høj grad et familieanliggende.
”Ud med Knud” handler om William, der er syg med kræft og derfor ikke længere fungerer i en normal hverdag. William går ikke i skole, men er hjemme i sygesengen. Knud er den fantasiven, han får, men Knud er samtidig også hans kræftsygdom. Knud bliver dermed en størrelse, som William har lyst til at slå ihjel, for så bliver han jo rask, men Knud er samtidig også den eneste, der for alvor forstår ham, og som William kan diskutere sin sygdom med. For Knud er jo en del af det hele – han er den eneste, der ser det hele.
Den dobbelthed, at noget indeholder sin egen modsætning, er nok ganske sigende for Jesper Wung-Sungs måde at se på tilværelsen på i det hele taget. Som forfatter er han kendt for at turde skrive om de store temaer og afprøve grænsen for, hvad man normalt italesætter. For ham er det derfor ikke unaturligt at tale med børn om døden. Det er en pligt.
”Vi voksne skal på en eller anden måde tage ansvar for verden. Og når vi inviterer børn ind i en verden, hvor døden også er, har vi også et ansvar for at tage døden ind i vores samtaler med dem. For mig er det ikke et spørgsmål om hvilket tema, det handler om, men om hvordan man tager det op. Men føler til gengæld ikke, at jeg kan skildre en barnekrop uden et håb. Det kan jo være sandt, at et barn kan få et bedre liv. Den håbefuldhed. Den er naturlig.”
Skriver sig til svar
Jesper Wung-Sung havde som ung selv et stort behov for at blive klogere på livets eksistentielle grundvilkår, og på mange måder, bruger han stadig skrivningen til at søge svar.
”Som ung havde jeg havde selv behov for at diskutere de ting, jeg ikke forstod. Jeg havde en naiv ide om at vandre gennem tilværelsen uden at lave for meget, men på et tidspunkt slog det mig, at jeg blev nødt til at træffe nogle valg i livet, og der søgte jeg selv svar i litteraturen og i kunsten.”
”Jeg har flere gange skrevet om kræft. Det er en sygdom, som fylder meget, og som vi alle på en eller anden måde får ind på livet. Noget af det, der har interesseret mig, er, at kræft modsat en virus eller andet, der kommer udefra, kommer indefra – og det gør noget ved ens personlighed og identitet. Det er ens egen krop, der modarbejder en. Samtidig har vi et behov for at forstå gennem det, vi nu er, og jeg var nysgerrig i forhold til, hvad man som syg kan lære om sig selv via sin kræftsygdom.”
Mange vil måske tænke, at kræft er for tungt at tage op i forhold til børn. Men det er Jesper Wung Sung lodret uenig i.
”For mig er der ikke nogen forskel med den alvor og respekt, jeg skriver til børn eller voksne. Som voksen og som forfatter skal man tage ansvar for verden, og det gør man kun ved at være ærlig om de vilkår, der er. Det giver os et grundlag at leve mere sandt på. Hvis der en ting, der er tragisk er det, hvor meget vi spilder vores tid på ligegyldigheder. Den eneste måde er jo at leve efter det, der er vigtigt.”
Vi skal tale om Knud
Når Knud dukker op hos William, er det altså dybt tragisk, for han er Williams sygdom, men samtidig er det også gennem Knud, at William lærer om tilværelsen. Jesper Wung-Sung er selv spændt på, hvordan det bliver at se sine romankarakterer på teaterscenen. For alt det, han kan skrive sig frem til i en bog skal vises i en helt anden form på scenen.
”Jeg er spændt på, hvordan man formidler en karakter som Knud. Han er jo alt det, som livet er, han er barn og han er voksen, han er klog og dum, kæk og bramfri og alt muligt andet – og han er også døden.”
Og Knud har noget at sige. Ikke kun til William og Jesper Wung-Sung håber, at mange vil bruge teaterstykket, som en anledning til at samle familien og forholde sig til historien om William og Knud.
”Vi taler for lidt om døden. For så snart vi taler om døden, taler vi om livet. Det er jo vildt livsbekræftende at diskutere døden. Den energi, man kan gå ind i den diskussion om døden, har man jo kun fordi det betyder noget. Deprimerende kunst er ikke et spørgsmål om tema. Deprimerende kunst er den, der ikke tager livet alvorligt. Den mest bejsorte, eksistentielt sorte tunge roman kan være dybt livsbekræftende, for den tager livet alvorligt. Og i det øjeblik vi går ind i den diskussion, er det at vi taler om døden livsbekræftende oven på noget, der er livsbekræftende.”
Oplev den rørende forestilling “Ud Med Knud” – book billetter her